[Lasse og Louise; Ulaanbaatar (Улаанбаатар), Mongoliet]
En stationær hovestad i et land fyldt med nomader? Ulaanbaatar har haft mange lokalisationer men fik i 1778 sin nuværende position. Man kan knap gå 2 skridt i Ulaanabaatar, eller læse 2 ord om Mongoliet, uden at støde ind i ham her: Genghis Khan. Men foerst morgenmad
Hvornår? Hvem? Hvorfor?
I 1160erne blev en lille dreng født i en nomadeklan, i det område som i dag er kendt som det nordlige Mongoliet. På dette tidspunkt var regionen primært befolket af forskellige nomadefamilier, som utrætteligt bekrigede hinanden. Også internt i drengens klan var der fejder, og da drengen var bare 9 år gammel blev hans far, der var leder (Khan) af stammen, forgiftet af hans bedste ven og højre hånd. Drengen flygtede sammen med hans mor, og yngre brødre, og kæmpede i årene efter mod sult og kulde på Mongoliets sletter, der i vinteren når temperaturer ned til – 46 grader.
Igennem hele sin opvækst, fortælles det, var drengen opslugt at hadet til sin faders morder. Da han 15 år senere selv var blevet Khan, og havde skabt en mindre hær ved at samle stammerne i nord, hævnede han sin far, og skabte sig hurtigt et rygte som en nådesløs kriger og erobrer. På trods af at hæren var af begrænset størrelse, rygtedes dens succes helt til naboerne i øst, som nu begyndte at rasle med sablerne. Den unge krigsherre gjorde sig igen klar til kamp, og da kineserne angreb, havde han samlet nomaderne under en fælles front (primært ved at bekrige dem, omvende hæren og myrde alle der ikke kunne kæmpe – fx kvinder og børn). Et ”samlet” Mongoliet kunne herefter ikke blot stå imod den kinesiske hærs invasion, men fuldstændig knuse den. En af datidens mægtigste hære var født og drengen, nu en mand med navnet Genghis Khan, tog herefter på erobringstogter i både Kina, Mellemøsten og Europa.
Hans børn og børnebørn skulle føre hans erobringstogter videre efter hans død, og underlægge sig intet mindre end det største imperie verden hidtil havde set – og først så magen til, da det engelske imperie blomstrede 500 år senere.
Genghis barbariske hære skyede hverken massakre i moskeer eller kirker under deres erobringstogter, og foran hæren drev de horder af civile som menneskeligt skjold når de invaderede. Genghis er uden for Mongoliet således ikke ligefrem kendt for det gode han gjorde, men, her, betragtes han som faderen. Som Mongoliets George Washington, der samlede landet. Genghis formulerede desuden verdens første immunitetslove for ambassadør, som senere er blevet skabelon for de immunitetslove vi kender i dag.
Når det kom til religion, var Genghis relativt liberal, og interesserede sig ikke for sine krigeres tro. Dette står i skarp kontrast til det indtog de kommunistiske bulldozere gjorde 700 år senere, i begyndelsen af det 20. århundrede. Her nedlagdes der total forbud mod religion, og Ulaanbaatars buddhistiske templer, kristne kirker, muslimske moskeer mv. blev sammen byens øvrige kulturelle monumenter jævnet med jorden. Ulaanbaatar er derfor idag en by med mestendels sovjetisk betonbyggeri, en god sjat nybyggede glas-skyskrabere og kun let krydret med de få kulturelle og religiøse bygninger der overlevede kommunisterne.
Som afslutning på en spændende dag i Ulaanbataar, tog vi således, sidst på eftermiddagen til udkanten af den lille by (2 km fra centrum), igennem slummen, som bestod af både regulære huse og gers, ud til et af disse templer. Templet er i dag et af Mongoliets vigtigste buddhistiske templer. Navnet på denne overlever, klinger næsten melankolsk, ’Gandan Khiid’, – The Great Place of Complete Joy’.
Bonusinfo!
Vidste du at verdens største sko findes i Mongoliet? En størrelse 7000-et-eller-andet lavet af læder fra 200 (uheldige) okser. På en bakketop en times kørsel uden for Ulaanbaatar hvor Genghis Khan efter sigende fandt en pisk (hvilket var tegn på at han ville udrette store ting) findes idag en kæmpe-statue af selvsamme hr. Genghis og inden i denne en kæmpe-kæmpe sko – og selvfølgelig en gylden(!) pisk. Tadaa! Du hørte det her først.
