Cuba er et fattigt land som har været under handelsembargo i årevis, man skal derfor medbringe alt det man skal bruge. Når man rejser med en lille baby er det smart at medbringe alt hvad man skal bruge – og lidt til. Når man kombinerer de to ting kan forberedelserne hurtigt tage enorme proportioner!

Jeg havde læst mig til at almindelig babyting såsom bleer, vådservietter ect ikke rigtig var til at få fat i, i Cuba – og da slet ikke parfumefri. Frygten for at Karl Emil skulle blive syg af maden betød også at vi medbragte al babymad. 

Forberedelserne til pakningen havde altså varet flere måneder inden pakkedagen endelig oprandt. Vi pakkede og pakkede indtil Karl Emils ting fyldte over halvdelen af bagagen – og heri ikke medregnet paraplyklapvogn og autostol som var udover. 

Og ikke nok med det; Karl Emil fik også feber! Næste dag kvart i åbent stod vi derfor klar med alle vores pakkenelliker foran lægen for at få tjekket det lille pus. Feberen var heldigvis faldet og lægen fandt ingen grund til at vi ikke kunne tage afsted. Vi ankom derfor i lufthavnen med taxa direkte fra lægen og med et stop på vejen på apoteket for at hente “for en sikkerheds skyld”-antibiotika.

Da vi boardede det første fly åndede vi lettede op, lænede os tilbage og slappede af; endelig ferie!