Da vi ankommer i lufthavnen er strømmen gået, så vi kan ikke hæve penge og vi har absolut ingen. Amerikanere og mange andre kan slet ikke hæve penge her, og Cubanerne er derfor vant til, at man har alt hvad man skal bruge med hjemmefra. Det lykkedes dog via en lille omvej at få hævet de første 200 CUC (~1200 kr).
fra WIKI: Cuba is located in the northern Caribbean where the Caribbean Sea, and is the largest island in the Caribbean, with an area of 109,884 square kilometres (42,426 sq mi). It is the second-most populous, with over 11 million inhabitants. Cuba was a colony of Spain until the Spanish–American War of 1898, which led to nominal independence as a de facto United States protectorate in 1902. As a fragile republic, Cuba attempted to strengthen its democratic system, but mounting political radicalization and social strife culminated in the dictatorship of Fulgencio Batista in 1952. Further unrest and instability led to Batista's ousting in January 1959, which afterwards established a government under the leadership of Fidel Castro. Since 1965, the state has been governed by the Communist Party of Cuba. A point of contention during the Cold War between the Soviet Union and the United States, a nuclear war nearly broke out during the Cuban Missile Crisis of 1962. Cuba is one of the few remaining Marxist–Leninist socialist states. Cuban economy is dominated by the exports of sugar, tobacco, coffee and skilled labor. According to the Human Development Index, It is described as a country with high human development and is ranked the eighth highest in North America, though 67th in the world. It also ranks highly in some metrics of national performance, including health care and education, and is the only country in the world to receive WWF's definition of sustainable development. Cuba receives assistance from Venezuela, amounting to over 20% of its GDP for 2008–2010, similar to the aid flows from the Soviet Union in 1985–1988.
Vi ankommer lige til Karl Emils sengetid på vores Casa Particular, Hostal Peregrino, i Havana (eller Habana) og skipper derfor selv aftensmaden. Karl Emil sover sødt som han plejer, mens vi stiller uret 6 timer tilbage, pakker lidt ud og tager en “øl” på altanen. Vi er lidt nervøse over, hvor længe Karl Emil skal bruge på at få indstillet sit indre ur. Denne morgen vågner han lidt i 4 (Cubatid), vi leger en times tid i sengen med Karlos nye legoraket og så er pruttemaskinen heldigvis klar til at sove videre.
Til morgenmad er Karl Emil den store attraktion. Alle de cubanske medarbejdere vil holde og nusse med ham. Karl tager det i stiv arm trods varmen, mens han ryger fra mama til mama – og snart sidder Louise og jeg alene og spiser, mens vi undrer os over hvor vores baby er.
Vi har i forvejen besluttet at tage det helt med ro i dag. Vi ved at Karl Emil er midt i et udviklingspring og helt sikkert har jetlag. De 40 graders varme og den høje luftfugtighed er en udfordring for os alle, og da Karl Emil pludselig sidder og skuler og kører underkæben frem og tilbage, går det op for os at han gudhjælpemig også er ved at få en ny tand. Turen starter derfor lidt hårdt ud for Karl Emil (der nu sidder og ligner Skipper Skræk), og hans mor og far kan ikke lade være med at tænke, at det måske var lidt for voldsomt, at have en 8 mdr med på sådan en rejse vi netop har påbegyndt.
Allerede næste dag er alt dog ved at være tilbage ved det gamle, og Karl Emil sidder i barnevognen og charmer til højre og venstre, mens vi triller ned af ” Calle Consulado” og alle de andre smalle og travle gader mod Havanas gamle bydel, Habana Vieja. Det er bemærkelsesværdigt hvor meget liv der er i gaderne, som vrimler af legende børn, mens ældre hænger og snakker ud af vinduer, på tværs af altanerne eller ud af ruden på nogle af de mange flotte gamle amerikanerbiler, der vel nok er det mest almindelige køretøj her. Vi filosoferer over, hvor meget denne “leben” skyldes, at mobiltelefoner, computere og meget andet elektronik først blev legaliseret i Cuba da Raul Castro tog roret fra hans syge bror, Fidel Castro, efter 2008. Derfor findes der stort set heller ingen digital infrastruktur, og det at gå på internettet er stort set stadig umuligt i Cuba. Vi noterede os allerede denne digitale analfabetisme hjemmefra, da det gik op for os, at uanset hvilket hotel, Casa Particular eller dykkercenter vi ønskede at komme i kontakt med, var email adressen den samme: info@cubanism.eu.cu. Prislister, og reservationer forgik også via den samme hjemmeside (så var der, i bedste kommunistiske stil, styr på det).
Vi havde planlagt en kun to km lang gåtur rundt til de vigtigste historiske monumenter. Med Karl Emil på armen regnede vi med at det ville tage nogle timer. Det tog hele dagen (trods det at vi var afsted allerede lidt over 8 hjemmefra). Det første stop var Catedral de San Christobál de la Habana, bygget i 1700-tallet og en af de ældste katedraler i Amerika. Katedralen er blevet kaldt “a piece of music set in stone” og har blandt andet huset de jordiske rester af Columbus, inden de blev flyttet til Sevilla og senere til Lissabon. Begge steder som Louise og jeg sjovt nok har besøgt tidligere. Herfra gik turen videre til Castillo de la Real Fuerza, som er et af de ældste fort i Amerika, bygget i 1555. Fortet huser en dag en udstilling om de mange søfartsrelaterede aktiviteter der har foregået i Havana i byens 600 år lange historie (siden 1514), heriblandt et lille afsnit om sørøvere, hvilket var meget passende efter Karl Emil havde transformeret sig til Skipper Skræk hen over de sidste dage. For mig var højdepunktet at der var en rigtig skattekiste fyldt med sølvmønter! Sådan fortsatte dagen ellers, forbi rigtigt mange spændende historiske monumenter, såsom Palacio de los Capitanes Generales, Iglesia y Monesterio de San Francisco de asís og meget mere.
fra WIKI: Havana (Spanish: La Habana) is the capital city, largest city, province, major port, and leading commercial centre of Cuba. The city has a population of 2.1 million inhabitants, and it spans a total of 728.26 km2 (281.18 sq mi) – making it the largest city by area, the most populous city, and the fourth largest metropolitan area in the Caribbean region. The city of Havana was founded by the Spanish in the 16th century and due to its strategic location it served as a springboard for the Spanish conquest of the continent, becoming a stopping point for treasure-laden Spanish galleons returning to Spain. Walls as well as forts were built to protect the old city. Contemporary Havana can essentially be described as three cities in one: Old Havana, Vedado and the newer suburban districts. The city attracts over a million tourists annually. Old Havana was declared a UNESCO World Heritage Site in 1982. The city is also noted for its history, culture, architecture and monuments. As typical of Cuba, Havana also features a tropical climate. In May 2015, Havana was selected as one of the so-called New7Wonders Cities together with Beirut, Doha, Durban, Kuala Lumpur, La Paz, and Vigan.
Om aftenen spiser vi hjemme for Karl Emils skyld. Det var dog først den sidste dag det lykkedes os at købe noget at tænde komfuret med (på trods af utallige forsøg), hvorfor vi havde måttet koge pasta (som var det eneste mad de havde i supermarkedet (?)) i mikroovnen til os selv de første tre dage. Til Karl Emil havde vi medbragt et overdådigt arsenal, kilovis, af økologiske fødevarer i alle regnbuens farver, og i lufthavnen skrevet under på, at vi ikke madbragte nogen som helst form for mad. Han skulle jo nødigt komme til at føle at maden var for ensformig mens vi var afsted.
Uanset hvor vi går hen, kommer folk næsten hæmningsløst og tager Karl Emil, mens hans mor og far står og ser lidt nervøse ud amt til at han forsvinder ind i små grupper af folk der ønsker at røre ved ham og kysse hans tæer alt i mens de overdænger ham med kærlige ord. En af dagene havde vi været i tobaksbutik for at prøve at købe en lighter (uden held), hvor ekspedienten trods den lange kø, stoppede al ekspedering for at gribe Karl Emil og vise ham rundt i butikken. Det har i det hele taget været så sjovt at have Karl Emil med. Det giver anledning til enormt megen snak med fremmede mennesker, og vi har set utallige familiefotos med andre menneskers børn, hvilket vi synes har været enormt hyggeligt. På vores Casa Particular, gjorde personalet også rigtigt meget ud af, at hygge om Karl Emil. Hvis de synes han så varm ud, kom de og tog ham op, for at gå over og kigge på blæseren, eller ud på altanen for at vise ham (og vise ham frem) hvem der måtte gå eller køre forbi – hver dag, når vi fik ordnet vores rum, fik også han redt sin lille seng, og de vaskede hans kikke medbragte tallerken og bestik op når vi havde spist.
Den sidste dag i Havana fik vi en ordentlig skylle. Det var sjovt at se hvordan alle folk udnyttede regnvejret til at hænge deres snavsetøj ud og få vasket det værste snavs af det. Mens jeg stod og nød regnen og det vilde scenarier der udspillede sig for øjnene af mig, sad Louise og svedte med PADI-manualen; dagen efter skulle vi nemlig køre til Varadero, hvor Louise ønskede at blive certificeres som OWD (Open Water Diver), så vi i fremtiden kunne komme ud og dykke sammen.