[Louise; Jalman Meadows, Mongoliet]
Intet Mongolsk eventyr uden en overnatning i ger; de mongolske nomaders flytbare hjem.
Vores nomadeeventyr foregik nordøst for hovedstaden, ikke en nationalpark men et ”strictly protected area” i Khentee bjergene, hvor taigaen møder steppen i et landskab domineret af bjerge, bakker og floder. Efter 2 ugers rejse gennem Sibirien kunne vi endelig geare ned. Få serveret 4-retters menu i kantine-ger’en, nyde den friske luft uden spor af dieselos, smække benene op og læse om Genghis Khans uhyrligheder om aftenen mens vi nød varmen og den beroligende knitren fra vores brændeovn midt i ger’en.
Om dagen tog vi på heste-
– og vandreture rundt i landskabet.
Området har været beskyttet mod overgræsning og derfor fuldstændig sprængfyldt med planter, pattedyr og fugle.
På vores køretur derud så vi en kæmpe ørn lette lige ved siden af bilen – den samme art som vi tidligere havde set sidde og se mut ud i fangenskab ved Genghis statuen,
Og på vores ridetur, hvor to hunde fra vores guides’ gercamp fulgte os rundt, så vi jordegern pile rundt for at undgå hundenes gab (og blive slugt hele for de uheldiges vedkommende) og tilmed en høg jage og fange en mindre fugl tæt hen over vores hoveder. Lasse så den uheldige fugls frisk-overskårne hoved lande lige ved siden af sin hest da høgen endelig fik fanget den.
Jorden var dækket med forskellige planter som alle blomstrede, så jordbunden var plettet med lilla, hvid, lyserød og blå. I nogle lysninger mellem fyretræerne var der en så stor koncentration af især en lyserød blomsterart, at man fra afstand troede at nogle havde lagt et skrig-lyserødt tæppe ud i lysningen.
Selv hestene var så vilde at deres yndlingsspise var tidsler – vi vandt en lille del af deres vilde hjerter over ved at samle et par tidsler til dem i frokostpausen. Den sidste dag vi var i campen blev hestene sat fri.
Det blev næsten for meget af det gode da vores vandretur den sidste dag blev overtaget af sultne fluer som fik os begge til at føle os som to omvandrende hundelorte.
Men intet var så dårligt at det ikke var godt for noget. Da vi kom hjem tog vi et bad i bade-ger’en hvor vandet blev varmet op og i et sindrigt system af levende ild og blikspande – og ledt gennem et bruserhoved så man kunne tage sig et ægte brusebad. Selv ger’en var varmet op med brændeovn så man ikke skulle fryse mens man efterfølgende tørrede sig. Hver morgen fik vi serveret hjemmelavet ost og yoghurt a la mongolia. Til frokost kødfyldte dumblings og til aftensmad som tidligere nævnt 4 retters menu med både salat, suppe og dessert inkluderet. Når vi slappede af kunne vi gå i biblioteksgeren og låne bøger, stjernekikkerter, eller måske bue og pile?
Lige så stille sneg Mongoliets og dets venlige folk sig ind i vores hjerter – og det var meget modvilligt at vi satte os ind minibussen på vej mod Ulaanbaatar den sidste dag.
