Under den “hellige uge” er Sevilla (og de fleste andre andalusiske byer) fyldt med katolske tilhængere i”Ku Klux Klan”-lignende gevanter parate til at deltage i de årlige processioner. Voksne som børn spankulerer de rundt i gaderne i enten hvide, sorte eller farvede “ropa” med den spidse hat kækt under armen indtil de træder ind i processionerne. Hver procession kommer fra en bestemt kirke med et bestemt broderskab af katolikker tilknyttet. Hvert broderskab bærer 3 “ting” fra deres egen kirke til Sevilla katedralen og tilbage igen gennem nøje tilrettelagte ruter og til lyden af hornmusik i løbet af ugen. “Tilhængerne” har under processionerne dette mærkelige tøj på fordi de, traditionelt set, ikke skulle kunne genkendes som syndere der skulle have syndsforladelse ved at deltage i processionen.

Holy Week in Seville is known as Semana Santa de Sevilla. It is one of the city’s two biggest annual festivals. It is celebrated in the week leading up to Easter (Holy Week), and features the procession of pasos, floats of lifelike wooden sculptures of individual scenes of the events of the Passion, or images of the grieving Virgin Mary. Some of the sculptures are of great antiquity and are considered artistic masterpieces, as well as being culturally and spiritually important to the local Catholic population - Read more at Wikipedia

[Lasse] Vi ankom til Sevialla lørdag aften uden forsinkelser. Til gengæld havde vi inden vi gik i seng både smidt Louises telefon væk, og fået ødelagt mit eneste sæt varme tøj (da en “lettere” stresset tjener vendte glas rødvin på hovedet ud over mig). Vi havde derudover et par fantastiske dage i Sevilla, hvor vi ud over processionerne vi konstant farede hjælpeløst vild i, bl.a. så verdens største Katedral [The Cathedral of Saint Mary of the See], det fantastisk smukke Alcázar og Plaza de toros de la Real Maestranza de Caballería de Sevilla (noget med noget tyrefægtning). Det var også herfra Columbus satte sejl mod Amerika, og det fyldte selvfølgelig også lidt – selvom det til min store ærgerlse ikke lykkedes os at finde nogle ‘I [hjerte] Columbus’ t-shirts.

Seville (/səˈvɪl/; Spanish: Sevilla [seˈβiʎa], locally: [seˈβi(ɟ)ʝa] ( listen)) is the capital and largest city of the autonomous community of Andalusia and the province of Seville, Spain. It is situated on the plain of the River Guadalquivir. The inhabitants of the city are known as sevillanos (feminine form: sevillanas) or hispalenses, after the Roman name of the city, Hispalis. Seville has a municipal population of about 703,000, and a metropolitan population of about 1.5 million, making it the fourth-largest city in Spain. Its Old Town, the third largest in Europe with an area of 4 square kilometres (2 sq mi), contains three UNESCO World Heritage Sites: the Alcázar palace complex, the Cathedral and the General Archive of the Indies. Seville is also the hottest major metropolitan area in Europe, with summer average high temperatures of above 35 °C.

Tirsdag morgen tager vi bussen videre mod Tarifa, hvorfra vi krydser Gibraltar og stævner ud mod Tangier i Marokko.

Så! tog Flemming og Lisbeth hjem, og for Louise blev det for et kort øjeblik hverdag igen. Jeg prøvede selv at få arbejdet lidt, men omstændighederne var imod mig – som her, hvor jeg (kl. 9 om formiddagen vel at mærke) prøvede at bestille en Caffè Americano, men i stedet fik en stor og stærk Irish Coffée.

Om aftenen hyggede vi med Samuele, Iván og Louises nye venner i øvrigt i Gijon. Vi var en tur i akvariet, og onsdag bød vi Samuele på rugbrødsmadder (eller rundenommere, som Louise ville kalde dem(!)), inden vi tog til salsaaften sammen. Torsdag var der tapasnight, hvor gamle Lasse lærte at skænke sidra og kom alt alt for sent hjem.

Louise havde været der, men nu var det min tur til at opleve ‘Picos’. Derfor lejede vi fredag en lille fin Renault Clio og satte kursen østover mod nationalparken Picos de Europa, små to timers kørsel fra Gijon. Vi ankom lidt over middag, fik en hurtig pølse, og havde så et vanvittigt smukt trek ved Los Lagos de Covadonga, som nogle måske kender fra Vuelta a España?

The Picos de Europa (literally: "Peaks of Europe", often abbreviated in English to the Picos) is a range of mountains 20 km inland from the northern coast of Spain, located in the Autonomous Communities of Asturias, Cantabria and Castile and León, forming part of the Cantabrian Mountains. The most widely accepted origin for the name is that they were the first sight of Europe for ships arriving from the Americas.

Efter vores trek tog vi et par omveje, drak en kop kaffe, så en kirke og kyssede lidt

Om aftenen havde vi lejet et værelse igennem AirBNB hos en utrolig venlig mand, Isaac, der viste sig året forinden at have levet på gaderne i Madrid og tjent til dagen og vejen ved at spille tværfløjte og spille flamingo på hans spanske guitar på gaderne. Nu var han flyttet til udkantsspanien, og levede af at leje to værelser i hans meget specielle hjem ud. Vi boede der sammen med et amerikansk par fra Salt Lake City, som her, bl.a., levede af at spille musik på små lokale værtshuse. Så, selvfølgelig, endte denne fantastiske aften med at vi sad på Isaacs terrasse, med udsigt over Picos, og jammede og snakkede til langt ude på natten.

Lørdag stod vi op tidligt og listede forsigtigt forbi Isaac, som lå og sov i stuen, for at starte Renaulten og tøffe til Léon inden frokost.

[LOUISE]

I Léon styrede vi med sikre skridt direkte mod hovedattraktionen; Santa María de Léon Katedralen. Her guidede et par audioguides os igennem den smukke katedrals historie. Katedralen er kendt for sine glasmosaikruder med skiftende natur-, martyr- og bibelbilleder. Lysinfaldet gennem de farvede ruder sammen med den luftige gotiske arkitektur har givet den tilnavnet “the house of light”.

Om man kan lide guder eller ej var den et imponerende, 700 år gammelt, bygningsværk.

León is the capital of the province of León, located in the northwest of Spain. Its city population of 131,680 (2012) makes it the largest municipality in the province. ... Two of the city's most prominent historical buildings are the Cathedral, the finest example of French-style classic Gothic architecture in Spain, and the city's noteworthy Museum of Contemporary Art or MUSAC. - read more...

Vi tøffede færdig i Leon, kørte tilbage til Gijon, og satte Lasse på flyet hjem til Danmark.

// Jeg ankom lige efter midnat; da vi stod op kom Lisbeth og Flemming susende i rumbilen, og aldrig så snart befandt vi os på ‘Playa de las Catedrales‘. Her fra Wiki:

As Catedrais beach translates as 'Beach of the Cathedrals'. It is the turistic name of Praia de Augas Santas('Beach of the Holy Waters').The place's more characteristic features are its natural arches and caves, which can be seen only in low tide. - read more

Herfra vi drønede vi videre mod Santiago de Compostela, hvor vi skulle have base over weekenden. Det er her 100.000 pilgrimme hvert år valfarter til for at besøge St. James grav i the Cathedral of Santiago de Compostela. Her fra Wiki om Santiago:

The city has its origin in the shrine of Saint James the Great, now the city's cathedral, as destination of the Way of St. James, a leading Catholic pilgrimage route originated in the 9th century. In 1985 the city's Old Town was designated a UNESCO World Heritage Site - read more

Og for lige at få det hele med, fyrede vi igen op under rumskibet lørdag og tog en svuptur til Finisterre, verdens ende, hvor mange pilgrimme slutter deres vandring med at brænde deres sko af. Vi troede at det var noget de gjorde engang; men det gør de stadig. Her fra Wiki om Finisterre:

In Roman times it was believed to be the end of the known world. The name Finisterre, like that of Finistère in France, derives from the Latin finis terrae, meaning "end of the earth". It is sometimes said to be the westernmost point of the Iberian Peninsula. However, Cabo da Roca in Portugal is about 16.5 kilometres (10.3 mi) further west and thus the westernmost point of continental Europe - read more

På vejen hjem tog vi en omvej forbi A Coruña, og landede ved aftenstid igen i Gijon, hvor vi sluttede Lisbeth og Flemmings ferie på ægte spansk maner – med tapas og vin.

Min tyske makker, Franca og jeg gik fri fra at falde i vandet men var vidne til da bl.a. Samuele fik sig en ufrivillig dukkert. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel hele dagen så alle kunne blive tørre igen.

Til slut, ingen Erasmus-udflygt uden et obligatorisk gruppebillede med en masse mennesker man ikke aner hvem er. Og en stor grøn frø.

Universitetet tilbyder os bl.a. sprogkurser som jeg selvfølgelig har tilmeldt mig. Da jeg skulle betale for kurset lærte jeg, at man ikke kan betale med Visa (som dansker er jeg rystet i min grundvold) i spanske banker. Jeg har også været på ‘kommunen’ og få et borger-kort (tarjeta ciudadana) som bl.a. giver mig rabat på busture og gratis adgang til bycykler. Jeg vil tro at det er noget sværere at få et “borgerkort” derhjemme…

Humøret blev holdt højt med hyppige ciderture arrangeret af ESN.

Hver torsdag er der “Tapas aften”, her mødes alle Erasmus studerende i Gijón og får sig en øl eller mange og tapas dertil. Der er altid fuldt huse og der bliver ved med at komme nye personer man ikke kender. De øvrige hverdagsaftener er vi begyndt at arrangere ting selv fx spille-aften…

…og surfing. Jeg bor 10-15 minutters gang fra havet og surfskolen Skoolsurf hvor Aran, en østrigsk medicinstuderende har forhandlet nogle gode aftaler for os Erasmuser. Der er blevet afholdt prøve-time og vi er nu flere som har købt et månedskort til surfskolen.

Tapas, surfing – ja så mangler der da kun lidt dans!

Belgiske Axandre har fundet frem til en salsa-skole med begynderhold og vi er nu et par stykker som prøver krafter med det. Man kan sagtens finde tid til det hele – salsatimerne starter først 21:30 og så går man hjem og spiser aftensmad bagefter.

Godt mætte og tilfredse tog vi allesammen med bus til Oviedo hvor der denne weekend og de næste 10 dage bliver fejret San Mateo – en kæmpefest for byens helgen.

De sejeste af os stod op igen næste morgen for at gå el camino de la Playa de Ñora.

En smuk tur fra den østligt beliggende playa de la Ñora til Gijón.

Turen gik hele vejen langs Atlanterhavskysten…

… hjem til Gijón.

Erasmus ESN Oviedo arrangerede en tur til Spaniens “fødested” for alle Erasmus studerende i Oviedo og Gijón. Arrangørerne havde inviteret til Asturisk tapas og fri cider, sangría og vin dagen inden så vi alle en lille smule trætte men smukt var det i Covadonga. Her begyndte “la reconquista” i 722 – med andre ord det var her de første kristne, ledet af den senere asturiske kong Pelayo, begyndte at gøre oprør mod det muslimske overherredømme.

Herfra gik turen videre til Cangas de Onís hvor vi fik intet mindre end et festmåltid af en spansk frokost. Bortset fra at vi først fik fri til frokosten ved en 14-tiden var alt godt. For den nette sum af 12 euro fik vi 3 retters menu inkl. drikkevare; da nogle af os bestilte vin/sangría fik vi bare en hel flaske hen på bordet. I løbet af måltidet var de 3 tyskere jeg spiste sammen med dog ved at få tics over tjenernes og stedets afslappede forhold til tid.

Efter 3 timers frokostpause (som vi brugte udelukkende på at spise) mødtes vi til en tur rundt i Cangas Onís; den gamle Asturiske hovedstad. Det meste af tiden gik med at gå over og soppe i floden Sella under Romer-broen (Puente Romano) i det dejlige vejr. Da dagen begyndte at gå på hæld stoppede vi i den charmerende by Ribadesella som mest er kendt for en kæmpe fest som holdes hvert af i august efter en sejlkonkurrence på floden Sella. Her er fyldt med alskens rige spaniere som bor i Casas de Indianos og tager på adventure-ture i Asturiens bjerge; for mens danskerne tager til det ulideligt varme sydspanien tager spanierne til nordspanien for at komme væk fra sommerheden.

¿Hvor dælen er jeg taget hen?

https://www.google.es/maps/@40.5542987,-7.7009253,6z

Gijón er en havneby i det aller nordligste Spanien. Den er er den største by på intet mindre end en kvart million indbyggere i regionen Asturien. Dens beliggenhed heeelt ud til Atlanterhavet betyder både lækre strande men også en årlig nedbørsmængde der matcher den danske.

Mine første dage har været præget af en masse praktisk.

Jeg havde på forhånd fundet en lejlighed i Gijón centrum og da jeg ankom kl. 1 om natten stod min lejer klar til at lukke mig ind. Sikke en luksus. Til gengæld har jeg underskrevet en 7 siders spansk lejekontrakt som jeg absolut ingen ide har om hvad går ud på.

Holdt. Vent. Stop. Skulle jeg ikke gå på Universidad de Oviedo?

Jo; men mit praktik-hospital ligger tættere på Gijón hvorfor jeg har valgt at bosætte mig her. Da jeg tog til Oviedo, en lille times bustur fra Gijón, for at blive registreret på universitetet havde de ingen papirer på mig. Jeg ringede og e-mailede gud og hver mand og inden ugens udgang sendte min koordinator mine papirer til administrationen. Velkommen til Spanien.

Jeg er registreret nu. Bienvenida a Universidad de Oviedo!

Som dansker i Gijón kan man ikke andet end at føle sig hjemme; vejret her er fuldstændigt ustadigt. Nogle dage støvregner det og er gråt hele dagen og andre står solen højt på himlen og alle er at finde på stranden. Temperaturen når aldrig over behagelige 25 grader.

Hasta luego.