Så! tog Flemming og Lisbeth hjem, og for Louise blev det for et kort øjeblik hverdag igen. Jeg prøvede selv at få arbejdet lidt, men omstændighederne var imod mig – som her, hvor jeg (kl. 9 om formiddagen vel at mærke) prøvede at bestille en Caffè Americano, men i stedet fik en stor og stærk Irish Coffée.

Om aftenen hyggede vi med Samuele, Iván og Louises nye venner i øvrigt i Gijon. Vi var en tur i akvariet, og onsdag bød vi Samuele på rugbrødsmadder (eller rundenommere, som Louise ville kalde dem(!)), inden vi tog til salsaaften sammen. Torsdag var der tapasnight, hvor gamle Lasse lærte at skænke sidra og kom alt alt for sent hjem.

Louise havde været der, men nu var det min tur til at opleve ‘Picos’. Derfor lejede vi fredag en lille fin Renault Clio og satte kursen østover mod nationalparken Picos de Europa, små to timers kørsel fra Gijon. Vi ankom lidt over middag, fik en hurtig pølse, og havde så et vanvittigt smukt trek ved Los Lagos de Covadonga, som nogle måske kender fra Vuelta a España?

The Picos de Europa (literally: "Peaks of Europe", often abbreviated in English to the Picos) is a range of mountains 20 km inland from the northern coast of Spain, located in the Autonomous Communities of Asturias, Cantabria and Castile and León, forming part of the Cantabrian Mountains. The most widely accepted origin for the name is that they were the first sight of Europe for ships arriving from the Americas.

Efter vores trek tog vi et par omveje, drak en kop kaffe, så en kirke og kyssede lidt

Om aftenen havde vi lejet et værelse igennem AirBNB hos en utrolig venlig mand, Isaac, der viste sig året forinden at have levet på gaderne i Madrid og tjent til dagen og vejen ved at spille tværfløjte og spille flamingo på hans spanske guitar på gaderne. Nu var han flyttet til udkantsspanien, og levede af at leje to værelser i hans meget specielle hjem ud. Vi boede der sammen med et amerikansk par fra Salt Lake City, som her, bl.a., levede af at spille musik på små lokale værtshuse. Så, selvfølgelig, endte denne fantastiske aften med at vi sad på Isaacs terrasse, med udsigt over Picos, og jammede og snakkede til langt ude på natten.

Lørdag stod vi op tidligt og listede forsigtigt forbi Isaac, som lå og sov i stuen, for at starte Renaulten og tøffe til Léon inden frokost.

[LOUISE]

I Léon styrede vi med sikre skridt direkte mod hovedattraktionen; Santa María de Léon Katedralen. Her guidede et par audioguides os igennem den smukke katedrals historie. Katedralen er kendt for sine glasmosaikruder med skiftende natur-, martyr- og bibelbilleder. Lysinfaldet gennem de farvede ruder sammen med den luftige gotiske arkitektur har givet den tilnavnet “the house of light”.

Om man kan lide guder eller ej var den et imponerende, 700 år gammelt, bygningsværk.

León is the capital of the province of León, located in the northwest of Spain. Its city population of 131,680 (2012) makes it the largest municipality in the province. ... Two of the city's most prominent historical buildings are the Cathedral, the finest example of French-style classic Gothic architecture in Spain, and the city's noteworthy Museum of Contemporary Art or MUSAC. - read more...

Vi tøffede færdig i Leon, kørte tilbage til Gijon, og satte Lasse på flyet hjem til Danmark.

Min tyske makker, Franca og jeg gik fri fra at falde i vandet men var vidne til da bl.a. Samuele fik sig en ufrivillig dukkert. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel hele dagen så alle kunne blive tørre igen.

Til slut, ingen Erasmus-udflygt uden et obligatorisk gruppebillede med en masse mennesker man ikke aner hvem er. Og en stor grøn frø.

Erasmus ESN Oviedo arrangerede en tur til Spaniens “fødested” for alle Erasmus studerende i Oviedo og Gijón. Arrangørerne havde inviteret til Asturisk tapas og fri cider, sangría og vin dagen inden så vi alle en lille smule trætte men smukt var det i Covadonga. Her begyndte “la reconquista” i 722 – med andre ord det var her de første kristne, ledet af den senere asturiske kong Pelayo, begyndte at gøre oprør mod det muslimske overherredømme.

Herfra gik turen videre til Cangas de Onís hvor vi fik intet mindre end et festmåltid af en spansk frokost. Bortset fra at vi først fik fri til frokosten ved en 14-tiden var alt godt. For den nette sum af 12 euro fik vi 3 retters menu inkl. drikkevare; da nogle af os bestilte vin/sangría fik vi bare en hel flaske hen på bordet. I løbet af måltidet var de 3 tyskere jeg spiste sammen med dog ved at få tics over tjenernes og stedets afslappede forhold til tid.

Efter 3 timers frokostpause (som vi brugte udelukkende på at spise) mødtes vi til en tur rundt i Cangas Onís; den gamle Asturiske hovedstad. Det meste af tiden gik med at gå over og soppe i floden Sella under Romer-broen (Puente Romano) i det dejlige vejr. Da dagen begyndte at gå på hæld stoppede vi i den charmerende by Ribadesella som mest er kendt for en kæmpe fest som holdes hvert af i august efter en sejlkonkurrence på floden Sella. Her er fyldt med alskens rige spaniere som bor i Casas de Indianos og tager på adventure-ture i Asturiens bjerge; for mens danskerne tager til det ulideligt varme sydspanien tager spanierne til nordspanien for at komme væk fra sommerheden.