Min tyske makker, Franca og jeg gik fri fra at falde i vandet men var vidne til da bl.a. Samuele fik sig en ufrivillig dukkert. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel hele dagen så alle kunne blive tørre igen.

Til slut, ingen Erasmus-udflygt uden et obligatorisk gruppebillede med en masse mennesker man ikke aner hvem er. Og en stor grøn frø.

Erasmus ESN Oviedo arrangerede en tur til Spaniens “fødested” for alle Erasmus studerende i Oviedo og Gijón. Arrangørerne havde inviteret til Asturisk tapas og fri cider, sangría og vin dagen inden så vi alle en lille smule trætte men smukt var det i Covadonga. Her begyndte “la reconquista” i 722 – med andre ord det var her de første kristne, ledet af den senere asturiske kong Pelayo, begyndte at gøre oprør mod det muslimske overherredømme.

Herfra gik turen videre til Cangas de Onís hvor vi fik intet mindre end et festmåltid af en spansk frokost. Bortset fra at vi først fik fri til frokosten ved en 14-tiden var alt godt. For den nette sum af 12 euro fik vi 3 retters menu inkl. drikkevare; da nogle af os bestilte vin/sangría fik vi bare en hel flaske hen på bordet. I løbet af måltidet var de 3 tyskere jeg spiste sammen med dog ved at få tics over tjenernes og stedets afslappede forhold til tid.

Efter 3 timers frokostpause (som vi brugte udelukkende på at spise) mødtes vi til en tur rundt i Cangas Onís; den gamle Asturiske hovedstad. Det meste af tiden gik med at gå over og soppe i floden Sella under Romer-broen (Puente Romano) i det dejlige vejr. Da dagen begyndte at gå på hæld stoppede vi i den charmerende by Ribadesella som mest er kendt for en kæmpe fest som holdes hvert af i august efter en sejlkonkurrence på floden Sella. Her er fyldt med alskens rige spaniere som bor i Casas de Indianos og tager på adventure-ture i Asturiens bjerge; for mens danskerne tager til det ulideligt varme sydspanien tager spanierne til nordspanien for at komme væk fra sommerheden.

¿Hvor dælen er jeg taget hen?

https://www.google.es/maps/@40.5542987,-7.7009253,6z

Gijón er en havneby i det aller nordligste Spanien. Den er er den største by på intet mindre end en kvart million indbyggere i regionen Asturien. Dens beliggenhed heeelt ud til Atlanterhavet betyder både lækre strande men også en årlig nedbørsmængde der matcher den danske.

Mine første dage har været præget af en masse praktisk.

Jeg havde på forhånd fundet en lejlighed i Gijón centrum og da jeg ankom kl. 1 om natten stod min lejer klar til at lukke mig ind. Sikke en luksus. Til gengæld har jeg underskrevet en 7 siders spansk lejekontrakt som jeg absolut ingen ide har om hvad går ud på.

Holdt. Vent. Stop. Skulle jeg ikke gå på Universidad de Oviedo?

Jo; men mit praktik-hospital ligger tættere på Gijón hvorfor jeg har valgt at bosætte mig her. Da jeg tog til Oviedo, en lille times bustur fra Gijón, for at blive registreret på universitetet havde de ingen papirer på mig. Jeg ringede og e-mailede gud og hver mand og inden ugens udgang sendte min koordinator mine papirer til administrationen. Velkommen til Spanien.

Jeg er registreret nu. Bienvenida a Universidad de Oviedo!

Som dansker i Gijón kan man ikke andet end at føle sig hjemme; vejret her er fuldstændigt ustadigt. Nogle dage støvregner det og er gråt hele dagen og andre står solen højt på himlen og alle er at finde på stranden. Temperaturen når aldrig over behagelige 25 grader.

Hasta luego.