[Lasse] Efter hvad der skulle blive det første af mange overdådige morgenmåltider, satte vi kurs mod lufthavnen i Tangier. Her skulle vi hente vores ‘compagnon de Voyage’; altså en fin lille Peugeot 208, som altså skulle ledsage os på rejsens anden etape. Terrorerangrebet i Bruxelles dagen forinden gav lidt vanskeligheder i lufthavnen, og vi var nær aldrig blevet lukket ind – men det gik til sidst. Det gør det jo altid.
Først på eftermiddagen trillede vi velfornøjede ind i Chefchouen*. Af uransaglige årsager fandt vi aldrig rigtigt den, eftersignende, vidunderlige medina**, men landede (åbenbart) i stedet den lille sorte raket på en parkeringsplads i udkanten af byen. Vi spankulerede lidt rundt, og da vi ikke gad at lede mere, fandt vi en lille anonym fortovsrestaurant, hvor vi (med lige dele held og uforståeligt fægten) lykkedes i, at få bestilt den lækreste tajine***. Mens vi sad og ventede, må tjeneren på restauranten have synes at vi så sultne ud, for pludseligt tippede han to syltede sardiner fra hans tallerken over til vores. De smagte, som alt det andet vi fik her, himmelsk, og vi forlod restauranten meget glade og lidt rundere.
* Chefchaouen or Chaouen (Arabic: شفشاون/الشاون, Shafshāwan (pronounced IPA: ʃəfˈʃɑˑwən), Berber: ⵜⵛⴻⴼⵜⵛⴰⵡⴻⵏ, Ashawen) is a city in northwest Morocco. It is the chief town of the province of the same name, and is noted for its buildings in shades of blue.
** Medina quarter; the old Arab or non-European quarter of a North African Town.
*** A tajine or tagine is a historically Berber North African dish that is named after the earthenware pot in which it is.
Vi ankom efter en smuk køretur, men længe efter solnedgang, til et meget mørkt Fez*. Vores GPS havde sviget os, så noget modløse holdt vi ind ved siden af en tilfældig taxi i en tilfældig rundkørsel et tilfældigt sted i Marokkos anden største by, for at spørge om vej. Igen smilede lykken til os, os det viste sig, at vores Riad**, Riad Baba, lå lige henne om hjørnet. Trætte efter en begivenhedsrig dag, og mange nye indtryk, snuppede vi en hurtig gang aftensmad og gik tidligt til ro.
* Fez (Arabic: فاس; Berber: Fas, ⴼⴰⵙ) is the second largest city of Morocco, with a population of 1.1 million (2014).Fez was the capital city of modern Morocco until 1925. The city has two old medina quarters, the larger of which is Fes el Bali. It is listed as a World Heritage Site and is believed to be one of the world's largest urban pedestrian zones (car-free areas) University of Al Quaraouiyine, founded in 859, is the oldest continuously functioning madrasa in the world. The city has been called the "Mecca of the West" and the "Athens of Africa".
** A riad is a traditional Moroccan house or palace with an interior garden or courtyard.
[Louise] I Fes ligger Marokkas største og ældste Medina. Her findes alt hvad hjertet måtte begære og lidt til. De tætpakkede, smalle gader dufter af alt fra friske krydderurter til den kvalmende lugt fra slagterbutikkerne med tyrehoveder sat op ved siden af disken. Drejer man ned af en tilfældig mørk, lidt dyster sidegade kan man være heldig at finde en hyggelig cafe med tagterasse eller en Moské hvor man endelig kan finde lidt ro fra det hektiske liv på gaden. I dette totale kaos kom vi pludselig til tæppeafdelingen og da vi viste lidt interesse for nogle farverige berbiske tæpper gik der ikke mange minutter før ejeren af den lille biks havde hentet friskbrygget myntethe til os, og fået os installeret på to små stole mens han bredte det ene mere imponerende tæppe ud foran os efter det andet. Vi endte selvfølge med at købe et kæmpe (flyvende) tæppe efter nogle hårde forhandlinger. Fordi vi tilsyneladende havde fået prisen så langt ned at ejeren ikke synes at han havde råd til at betale kommission for den person som havde fået os ind i butikken fik han os overtalt til at prøve at snyde ham. Vi gik således ud af butikken uden vores tæppe, fulgte på afstand efter en høj tynd fyr iført sort jakkesæt igennem Medinaen i flere minutter og gennem flere kringlede gyder indtil vi nåede til en hæveautomat. Marokkanske tæpper er dyre så da vi havde hævet pengene gik vi over til jakkesættet og gav ham hele bunken af penge hvorefter han nikkede, vendte sig og gik. Så stod vi der midt i Fes’ medina, uden penge, uden tæppe og kunne ikke helt huske vejen tilbage til hovedgaden. Vi ånede derfor begge lettede op da vi kom tilbage til vores Riad om eftermiddagen og fandt vores tæppe leveret som aftalt.
[Lasse] Sidst på eftermiddagen drønede vi videre til Meknes*. Her blev vi modtaget med myntethe og suppe, af en sød rund franskmand og hans lige så søde, men knap så runde, marokkanske kone, som havde et lille hyggeligt hjem, hvor vi altså skulle bo de næste par dage. Fredag morgen tog vi en svuptur nordpå og ankom til det smukke Vulobelis** 25 km nord for Meknes. Fredag er hellig i de muslimske lande, så da vi kom tilbage til Meknes var der helt stille, og den altid travle medina lå næsten øde hen. Vi slentrede en tur og så nogle af byens must-see’s, og så, pludselig, var fredagsbønnen forbi. Omkring os trimlede folk ud på gaderne og snart var vi omgivet af dansende tryllekunstnere og fløjtespillende slangetæmmere. Højdepunketet var da den ene slangetæmmere spiddede sig selv i øjet med en sabel, så blodet løb ned af kinderne.
* Meknes (Arabic: مكناس Mknas; Berber: ⴰⵎⴽⵏⴰⵙ Ameknas) is a city in northern Morocco and the sixth largest city of the kingdom. Meknès was the capital of Morocco under the reign of Moulay Ismail(1672–1727), before it was relocated to Marrakesh. The urban population is estimated at 650,000 with the metropolitan population close to 1,000,000.
** The Roman ruins of Volubilis (Arabic: وليلي Walīlī) sit in the middle of a fertile plain about 33km north of Meknès. It is a partly excavated Amazigh, then Roman, city in Morocco situated near Meknes between Fes and Rabat and commonly considered as the ancient capital of the kingdom of Mauritania. The city is the best preserved archaeological site in Morocco.
Imorgen har vi en rigtig lang køretur mod Erg Chebbi (Sahara), hvor vi på vejen kommer til at krydse den østlige del af Atlasbjergene.
