[Lasse, Gijon, Spain]
Den billige flyvetur til Oviedo, inkluderede en gratis overnatning på en hård, kort og rød bænk i Aeropuerto Madrid Barajas; så da jeg efter mange ensomme nætter på Saxogade endeligt genså mit livs udkårne på trinbrædtet i Gijon, var det både med savl på trøjen og hold i nakken. Jubii!
Gijon ligger ud til Biscayabugten, 20 km nord for Oviedo, og er den største by i den selvstyrende region og fyrstendømme: Asturien. De første tegn på mennesker her, er en række hulemalerier, dateret helt tilbage til 5000 BC. I dag bor her godt 280.000 mennesker, som nyder godt af regionens rigdom på mineraler. Den tunge industri er svært at overse, når man sidder i lufthavnsbussen fra Oviedo til Gijon; men igen fuldstændig glemt, når man kører forbi byskiltet og ind i den charmenrende lille havneby, hvis navn de lokale staver og udtaler Xixón i deres egen dialekt: Asturo-Leonese, eller Bable.
Gijon (og Oviedo) har indtil videre holdt sig under turisternes rader, og spanierne selv synes her er for koldt, og at det blæser og regner for meget. Hvis du spørger mig, så er temperaturen perfekt (20-25 grader her i oktober), blæsten er jeg vant til fra vestkysten, hvor jeg selv er vokset op – og internetoraklet siger at det regner meget mindre her end i Danmark, så:
// “Let’s fly to Oviedo, [..] and make love.” .. “Why not? Life is short. Life is dull. Life is full of pain. And this is a chance for something special” – Juan Antonio, i Vicky Cristina Barcelona (2008)
//
Ud over Juan Antonio’s skulptur (omtalt i klippet herover), og det dårlige vejr (efter spansk målestok), er regionen særligt kendt for sin cider, sin barske kyst, de bjergfulde landskaber, de mange religiøse monumenter og den middelalderlige arkitektur.
Mine personlige favoritter er dog de ikke-allestedsnærværende turister, de søde lokale og deres hyggelige og velbesøgte vinoterias med de lækre tapas og den billige vin, – og, ja, så, selvfølgelig, at her findes noget af det bedste surf i hele Spanien.
Jeg har også hørt, at naturen i den østlige del af regionen, særligt i nationalparken ‘Picos de Europa‘, er noget af det ypperste i hele verden. Dette har jeg dog til gode at opleve, indtil mit næste besøg i oktober.
