Hverdagslivet i Asturien

Hverdagslivet i Gijón stod den første uges tid på en masse introarrangementer både fra universitetets side og fra studenternetværkerne ESN, som stod for Erasmus intro-ugen og AEGEE.

Universitetet tilbyder os bl.a. sprogkurser som jeg selvfølgelig har tilmeldt mig. Da jeg skulle betale for kurset lærte jeg, at man ikke kan betale med Visa (som dansker er jeg rystet i min grundvold) i spanske banker. Jeg har også været på ‘kommunen’ og få et borger-kort (tarjeta ciudadana) som bl.a. giver mig rabat på busture og gratis adgang til bycykler. Jeg vil tro at det er noget sværere at få et “borgerkort” derhjemme…

Humøret blev holdt højt med hyppige ciderture arrangeret af ESN.

Hver torsdag er der “Tapas aften”, her mødes alle Erasmus studerende i Gijón og får sig en øl eller mange og tapas dertil. Der er altid fuldt huse og der bliver ved med at komme nye personer man ikke kender. De øvrige hverdagsaftener er vi begyndt at arrangere ting selv fx spille-aften…

 

…og surfing. Jeg bor 10-15 minutters gang fra havet og surfskolen Skoolsurf hvor Aran, en østrigsk medicinstuderende har forhandlet nogle gode aftaler for os Erasmuser. Der er blevet afholdt prøve-time og vi er nu flere som har købt et månedskort til surfskolen.

Tapas, surfing – ja så mangler der da kun lidt dans!

Belgiske Axandre har fundet frem til en salsa-skole med begynderhold og vi er nu et par stykker som prøver krafter med det. Man kan sagtens finde tid til det hele – salsatimerne starter først 21:30 og så går man hjem og spiser aftensmad bagefter.

Submit a comment