[LASSE; København til Moskva, 1.569 km]

Allerede i lufthavnen i Moskva gik det galt. Louise var efter kun at have spist lakridsbjørne under den 2 timer og 15 min lange flyvetur, faretruende tæt på at DØ af sult. Manden i lufthavnens SUBWAY restaurant forstod desværre hverken engelsk, eller den på pølsen [колбаса] insisterende pegende finger. Sultedøden lurede lige om hjørnet.

Senere blev vi med venlig hjælp (3500 rubler) fra den russiske mafias engelsktalende repræsentant i lufthavnen, sammen med vores bagage til de næste 3 ½ uges strabadser, bugseret ind i en sort Ford Mondeo (som han godt nok fortalte os var en Mercedes). Med lynets hast fløj vi således ned af Moskvas 14 sporende gader, forbi ALT-rejsers russiske kontor for, at hente de bestilte billetter til jernbanen – og sikkert frem til vores hotel, Matréshka.

Da vi bestilte hotellet hjemmefra, havde nærigheden overmandet os, og fået os til at spare vinduet på værelset væk. Men det betød ikke noget nu. På trods af urinduften der mødte os, da vi åbnede døren, var vi nemlig stadig flyvede. Eventyret, vi havde glædet os til i næsten to år, var nu endelig begyndt!