[Tirsdag 17/7/2012]
Klokken syv om morgnen stod vi klar ved Xuan Dieu for at blive samlet op af en bus fra Vega Travel. Fire timers bustur senere steg vi ombord i båden Hoa Binh. Her skulle vi overnatte blandt de i tusindevis af høje kalkstens-klipper som majestætisk rejser sig op af bugtens salte vande og som tilsammen udgør naturskønne, ‘World Heritage’ listede Ha Long Bay.* Mens vi nød en lækker frokost på skibet sejlede vi fra kaj og ud midt i det smukke sceneri.
Sammen med vores guide, og de otte andre somd også boede på båden, udforskede vi en af Ha Longs mange grotter (sammen med alle andre tourister som var i Ha Long den dag). Sung Sot grotten (eller overraskelses-grotten) er en af Ha Longs største – og mest besøgte grotter – og på de udhuggede stier gik vi i gåsegang efter vores guide og fik udpeget alle de mange figurer og mønstre klippeerosionen havde skabt. På trods af menneskemængderne var det en smuk, og dejlig kølig, tur rundt i grottens indre.
* Ha Long Bay siges at være skabt da guderne sendte en drage for at hjælpe vietnameserne i en forsvarskrig mod kineserne. Efter krigen var vundet besluttede dragen og dens familie sig for at slå sig ned ved Ha Long Bay (som direkte oversat betyder: landende drage). Med geologiske briller ser det dog mere ud til at klipperne er gammel havbund som ved tektonisk aktivitet blev rejst højt over havoverfladen til høje bjerge. Gennem flere millioner af år er disse bjerge langsomt blevet eroderet og har dannet de klippeformationer som ses idag.
Herefter fik vi alle udleveret en pagaj og blev søsat i tomandskajaker. Det var skønt at zig-zagge rundt mellem klipperne og at kunne komme helt tæt på deres stejle, træbevoksede sider. Vi var endda heldige nok til at se et par aber hoppe rundt mellem træerne på en af klippeøerne imens andre med snoede haler hang på hovedet for at få fat i et par abe-godbidder fra et nedenforstående træ.
Efter at have vasket saltvandssprøjtende fra kajakturen af os stod den på aftensmadbanquet. Der blev serveret en rent festmåltid med bl.a. krabber, kæmperejer, grønsager udskåret som kunstfærdige blomster og selvfølgelig ris. Det viste sig at vores guide, Duc, havde fødselsdag så det blev også til en fødselsdagssang midt i det hele. Til slut blev der skruet op for teknomusikken og tændt for diskolyset så vores båd kunne matche alle de omkringliggende både.
Vi fik dog sidenhen skruet ned for musikken så man kunne holde ud at snakke sammen, og endte med sidde en lille flok oppe og snakke med vores Duc et par timer. Mens han lavede korttricks fortalte han bramfrit historier om sit et-årige ægteskab. Vi fik hele historien om at konen der havde prøvet at snyde ham til at få børn ved at prikke hul i kondomerne med nåle så de kunne få et barn i dragens år (hvilket skulle være et lykkebringende år).
[Onsdag 18/7/2012]
Tidlig næste morgen stod vi op for at bestige en af klipperne. Selvom det endnu var tidligt og varmen ikke for alvor havde taget rigtig fat haglede sveden af os, og det var en stor lettelse da vi nåede skyggen på toppen. Men den flotte udsigt var det hele vejr med de fine klipper der tittede op af de stille hav så langt øjet rakte. Nede for foden af klippen igen var indlagt en kort pause så man kunne tage sig en dukkert i det kølige vand, hvilket var helt fantastisk forfriskende! Tilbage på dækket nød vi et par timer i solen mens vi hørte pod-casts og skibet langsomt sejlede tilbage mod fastlandet.
Vel tilbage i Hanoi en lang bus senere gav vi Mao og en af Lasses venner Ulrik et kald og tog ud for at spise. Mao kendte et sted langs West Lake med en overdådig buffet. Den havde en hel afdeling kun til grillet kød mens der indenfor var kæmpe borde dækket op med fisk og skalddyr, hot pot, forårsruller, sushi, gryderetter, nuddelsupper… og dessert. Ja, der var så meget mad at Lasse og jeg om natten begge drømte om uendelige mængder mad som vi i drømmene desperate forsøgte at spise os igennem uden held (det er så sandt som det er skrevet) og vi fortrød begge bittert at vi havde taget en mad inden vi tog ud. Mens vi spiste os en pukkel til fortalte Mao skøre historier fra sin sidste rejse og vi fortalte om vores dejlige tur til Ha Long. Drengene var en smule sørgmodige da de tog afsked og Lasse, og jeg var nødt til at love at komme tilbage til Hanoi snarest!
